
Kærligt Klædt
Skab børnenes garderobe med tidsløse symønstre.
Syglæde, præcision og tøj, der aldrig går af mode.
Velkommen til Kærligt Klædt. Her finder du PDF-symønstre skabt til dig, der ønsker at opbygge en holdbar og personlig garderobe. Lige nu udkommer der løbende børnetøjsmønstre, men symønstre til kvinder er under udvikling.
Jeg er stor tilhænger af slow fashion – følelsen af at skabe noget unikt med egne hænder, som kan bruges sæson efter sæson. Og så har jeg en stor forkærlighed for genanvendte tekstiler.
Det er mig, Marie, som står bag Kærligt Klædt og som står bag alle steps i mine sy-mønstre – lige fra design, konstruktion, og syning af prøver, tilretning og udarbejdning vejledning.
Jeg er uddannet mønsterkonstruktør, og min passion er at forene det professionelle håndværk med glæden ved at sy selv.
Det er vigtigt for mig, at alle får succes med at sy efter mine mønstre og jeg bestræber mig på, at gøre mine mønstre så overskuelige og begyndervenlige som muligt.



Hvorfor vælge mine mønstre?
Det kan være en udfordring at kaste sig over et nyt syprojekt, men jeg er med dig hele vejen. Mine mønstre er kendetegnet ved:
- Tidløst design: Jeg fokuserer på klassiske snit og gode pasformer. Det er tøj, der overlever tidens trends og bliver favoritter i dit klædeskab.
- Grundige billedvejledninger: Slip for forvirring over svære fagudtryk. Hvert mønster følges af en detaljeret, trin-for-trin guide med billeder, så du visuelt kan se, præcis hvordan du skal gøre.
- Øjeblikkelig adgang: Da alle mine mønstre er i PDF-format, kan du downloade og printe dem med det samme. Du kan starte dit næste syprojekt få minutter efter dit køb.
- Ingen kunstig intelligens: Alle mønstre er lavet af mig, uden brug af Ai. Jeg tror på det gode håndværk, og jeg elsker hele processen fra idé til færdigt sy-mønster.
Fra begynder til øvet
Uanset om du lige har købt din første symaskine, eller du har syet i årevis, er vejledningerne hos Kærligt Klædt designet til at give dig succes. Billederne gør det nemt at forstå processen, så du kan fokusere på det sjove: at vælge dit yndlingsstof og se dit tøj tage form.
Gå på opdagelse i min kollektion af mønstre og find dit næste projekt i dag.
